Fra værelserne mod øst kan du frit nyde synet af den gamle bro over voldgraven. Det er her HKH Dronning Margrethe II passerer, når hun besøger Vemmetofte Kloster.

Historien

Vemmetofte Klosters historie

Der kan skrives bøger om Vemmetofte – og det er der også

 

Den særlige atmosfære på Vemmetofte Kloster kan du få et indblik i ved at se dette  klip fra dokumentarfilmen Slottet .

Fra værelserne mod øst kan du frit nyde synet af den gamle bro over voldgraven. Det er her HM Dronning Margrethe II passerer, når hun besøger Vemmetofte Kloster.

Vemmetofte Præstegård er en historisk bygning, som ligger lige overfor Vemmetofte Kloster. Vores refugium er nyåbnet og netop istandsat. Det er en enestående mulighed for at bo i hjertet af det herskabelige og idylliske Vemmetofte. Her er stille – der er kun lydene af naturen omkring os, afbrudt af halvtimeslagene fra klokken på klosteret.

Det gamle tårnur bliver trukket op hver fredag af Hans. Med en stort håndsving, hejser han de tunge lodder op til næste etage.
Det gamle tårnur bliver trukket op hver fredag af Hans. Med en stort håndsving, hejser han de tunge lodder op til næste etage.

På den anden side af voldgraven ligger klosterets lille kirke. Før i tiden havde kirken tilknyttet sin egen private præst. Denne attraktive retrætepost, blev kun tilbudt præster, som havde gjort sig positivt bemærket. Dertil kom, at Vemmetofte tilhørte et af landets mindste sogn. Her forventede man, at præsten spillede bridge med de adelige jomfruer om aftenen. I dag er her jævnligt koncerter på klosteret, hvortil der er offentlig adgang.

Hvad med at blive viet i Vemmetofte Klosterkirke? Reception og måske bryllupsfest er en mulighed i Vemmetofte Præstegård

Vemmetofte Præstegård

Vemmetofte Præstegård breder sig i en af prins Karls længer, opført 1715-1719 ved Vemmetofte Kloster. De fleste værelser har morgensol med udsigt til ridebaneanlægget og voldgraven.

En tidlig sommermorgen er ridebanen mellem længerne fredfyldt og kalder på stille eftertænksomhed
En tidlig sommermorgen er ridebanen mellem længerne fredfyldt og kalder på stille eftertænksomhed

Den rummelige spisestue og ”masterbedroomet” med eget luksuriøst badeværelse, vender ud mod den store, grønne have. Om natten hører du natuglen eller et par ænder og blishøns fra voldgraven, hvis du da ikke sover tungt under stjernehimlen. Se de øvrige værelser.

Haven breder sig over mere end 5.000 m2 mod sydvest. Her finder du nemt et sted for dig selv i sol eller skygge.
Haven breder sig over mere end 5.000 m2 mod sydvest. Her finder du nemt et sted for dig selv i sol eller skygge.

I jagtsæsonen lyder jagthornene festligt, og på græsplænen og brostenene ser du egern, fasaner og harer. Du kan vælge at gå tur i klosterhaven.

Klosterhaven er en park med store grønne plæner, alleer, solitære træer og farverige blomsterbede. Adgang fra 8-18.
Klosterhaven er en park med store grønne plæner, alleer, solitære træer og farverige blomsterbede. Adgang fra 8-18.

Eller fortsæt forbi voldgraven og broen over Kildeåen og gå til Verdens Ende i Dyrehaven. På vejen kommer du forbi klosterets lille kirkegård, førhen en have med prinsesse Sophie Hedevigs farvestrålende påfugle – i dag er det de lidt mindre fasaner, som roder i skovbunden.

Da prinsesse Sophie Hedevig døde i 1735 blev slottet til Vemmetofte Adelige Jomfrukloster

Det tager kun nogen minutter på cykel gennem strandskoven at bore tæerne ned i sandet ved Vemmetofte Strand, hvor restaurant Skovfogedstedet ligger.

Vemmetofte Strand har fint rent sand. Tangen fjernes om sommeren, og der opsættes badebroer. En vidunderlig perle, hvor du kan være i fred.
Vemmetofte Strand har fint rent sand. Tangen fjernes om sommeren, og der opsættes badebroer. En vidunderlig perle, hvor du kan være i fred.

Efter gåturen kan du slappe af i den store københavnerblå stue med den blå marmorkamin. Her serverer vi eftermiddags- og aftenkaffe.

Gå videre til værelser eller booking

Vi ligger på Margueritruten og Berlin-København cykelruten, og det er oplagt at cykle og vandre i området, Her er også ridestier og rig mulighed for lystfiskeri.

Se hvilke attraktioner, vi anbefaler.

Vi glæder os til at dele dette hjørne af paradis med dig og vil søge at efterleve den tanke, der ligger bag Vemmetofte Klosters oprettelse: At være til gavn og glæde.

lavendler
Rundt om brostenene på terrassen vokser lavendler